---

 

En ægtepagtens  regulerer, hvordan to ægtefællers formue skal fordeles ved skilsmisse.

 

Konsekvensen af ægtepagten er, at de værdier, der er gjort til særeje i ægtepagten IKKE skal deles, hvis de to ægtefæller skulle bive separeret eller sklt.

 

Ægtepagten har stor betydning for den erhvervsdrivendes mulighed for at bevare sin virksomhed intakt ved separation eller ved den andens død.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordelings- og valgmulighederne er utallige og er ikke altid de samme i en skilsmissesituation og ved et dødsfald.

 

Det kan i ægtepagten bestemmes, at værdierne VED DØD skal deles som om der havde været formuefællesskab i ægteskabet.

 

En ægtepagt  skal underskrives og tinglyses for at være gyldig mellem parterne.

 

 

Se mere på siden om fælleseje.

 

NÅR MAN LAVER ÆGTEPAGTER BØR MAN AF HENSYN TIL LÆNGSTLEVENDE OGSÅ LAVE ET TESTAMENTE

 

Se mere om testamenter under menupunktet for testamenter, hvor der også er grafer og beregninger af konsekvenserne af de valgte løsninger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

---

 

En gavegiver eller en arvelader kan bestemme, at gaven eller arven skal være særeje, men der er ingen sikkerhed for, at bestemmelsen bliver efterlevet i praksis, da der i mange familier kan være behov for, at man hjælper hinanden med sine midler, herunder de midler, der skulle have været holdt for sig selv som særejemidler.

 

Kan særejemidlerne ikke spores vil særejebeskyttelsen være forsvundet.

 

Se mere om former for særeje nedenfor.

 

 

Se også:     Rådgivning   Former for særeje   Skilsmissesærejet   Det fuldstændige særeje   Kombinationssærejet   Aftrapnings- eller brøkdelssærejet

Tilbage til toppen

---

 

Rådgivning omkring ægtepagters formulering kræver

tillid,

 

åbenhed,

 

tid og

 

konsekvensberegninger,

 

da teksten i ægtepagterne alt for ofte fører til andre resultater, end dem, man forventede, da man lavede ægtepagten.

 

 

 

Se også:     Former for særeje   Skilsmissesærejet   Det fuldstændige særeje   Kombinationssærejet   Aftrapnings- eller brøkdelssærejet

Tilbage til toppen

---

 

Ved SÆREJE er det aftalt, hvordan parternes nettoformue skal fordeles ved ægteskabsophør, og man kan både i forbindelse med død og i forbindelse med skilsmisse undgå de værste ubehageligheder for den af to ægtefæller, der er erhvervsdrivende eller som har fået en større del af sin formue som gave eller arv.

 

I daglig tale skelner man mellem skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje samt mellem en kombination af disse 2 særejeformer.

 

SKILSMISSESÆREJET medfører alene, at man IKKE skal dele sin formue ved separation og skilsmisse, mens man "deler" som ved FÆLLESEJE, når den ene dør. 

 

DET FULDSTÆNDIGE SÆREJE virker i det daglige som et skilsmissesæreje, men ved død skal der ikke ske deling af særejeværdierne.

 

KOMBINATIONSSÆREJE letter likviditetskravet, hvis en af ægtefællerne dør pludseligt, NAVNLIG hvis der også er lavet testamente.

 

BRØKDELSSÆREJE eller aftrapningssæreje giver muligheder for at BEGRÆNSE nogle af de ULEMPER, der kan være ved ovennævnte særejetyper.

 

 

Se også:     Skilsmissesærejet   Det fuldstændige særeje   Kombinationssærejet   Aftrapnings- eller brøkdelssærejet

Tilbage til toppen

---

 

SKILSMISSESÆREJET medfører alene, at man IKKE skal dele sin formue ved separation og skilsmisse.

 

Ved dødsfald bliver de formuer, der var særeje straks fælles-ejeformuer og deles som angivet på siden: Fællesejedeling.

 

I graf 3 viser de 2 øverste billeder, hvordan formuen er fordelt lige efter, at man er blevet gift og, at der ikke sker ændringer i denne fordeling, når man bliver separeret eller skilt.

 

 

Billederne i midten viser, at formuen ved død fordeles ligesom ved fællesejet og som vist i graf 2.

Det nederste billede til venstre viser, hvor galt det likviditetsmæssigt kan gå, når den med det mindste særeje, nemlig Lise, dør som den første. Jens skal af med 533.333,- kr. ud af 1.600.000,- kr.

 

Sammenlign her med graf 4 og 5T nederst til venstre.

 

 

Se også:     Det fuldstændige særeje   Kombinationssærejet   Aftrapnings- eller brøkdelssærejet

Tilbage til toppen

---

 

Det fuldstændige særeje virker i det daglige som et skilsmissesæreje, men ved død skal der ikke ske deling af særejeværdierne.

 

Likviditetsmæssigt kan dette være en stor fordel hvis den med det store særeje lever længst - men det er også en ulempe, da først-afdødes særejemidler ALTID SKAL skiftes og deles med børnene.

 

I graf 4 viser de 2 øverste billeder igen, hvordan formuen er fordelt lige efter, at man er blevet gift og, at der ikke sker ændringer i denne fordeling, når man bliver separeret eller skilt.

 

 

Billederne i midten viser, at formuerne ved død fordeles som ved separation og skilsmisse. Dette betyder, at kun førstafdødes særeje skiftes og fordeles mellem børn og længstlevende, medens længst-levende beholder sit særeje.

 

Førstafdøde og længstlevende kan have ejet aktiver i sameje, og førstafdødes del heraf (bodel i grafen) indgår i skiftet.

 

Det nederste billede til højre viser, hvor galt det likviditetsmæssigt kan gå, når den med det største særeje, nemlig Jens, dør som den første. Lise skal af med 866.667,- kr. ud af 1.600.000,- kr., da der ikke er lavet testamente. Sammenlign her med graf 3 og 5T nederst til højre.

 

 

Se også:     Kombinationssærejet   Aftrapnings- eller brøkdelssærejet

Tilbage til toppen

---

 

Kombinationssæreje letter likviditetskravet, hvis en af ægtefællerne dør pludseligt, specielt, hvis der også er lavet testamente.

 

De midler førstafdøde havde som sit særeje bliver fælleseje, mens længstlevendes særeje IKKE skal deles.

 

I graf 5T viser de 2 øverste billeder igen, hvordan formuen er fordelt lige efter, at man er blevet gift og, at der ikke sker ændringer i denne fordeling, når man bliver separeret eller skilt.

 

Tryk her for at se Graf 5T: Kombinationssærejeeksempel med testamente

 

Billedet i midten til venstre viser, at formuen ved død kan fordeles sådan, at Jens, hvis Lise dør først kun skal skifte værdien af hendes halve særeje m.v. med børnene, mens han beholder sit særeje.

 

Billedet nederst til venstre viser, hvor stor en del af det samlede bo Jens kan beholde.

 

Billederne i midten og nederst til højre viser, at formuen ved død kan fordeles sådan, at Lise, hvis Jens dør først kun skal skifte værdien af hans halve særeje m.v. med børnene. Hun beholder sit særeje og overtager langt størstedelen af de værdier, Jens og hun havde i fællesskab.

 

Sammenlign med graf 2 nederst til højre.

 

 

Se også:     Aftrapnings- eller brøkdelssærejet

Tilbage til toppen

---

 

Mulighederne for at begrænse nogle af de ulemper, der kan være ved ovennævnte særejetyper findes ved at man opretter et såkaldt brøkdelssæreje hvor man bestemmer, at en bestemt brøk af den ene parts eller begge parters formue skal være særeje og resten fælleseje.

 

Man kan i stedet for bøkdele operer med procenter, der kan nedtrappes over en årrække fra eksempelvis 100 til 60. Herved sikres, at den opsparing begge bidrager til på hver sin vis kan fordeles efter regler, der er fleksible og rimelige set med begge parters øjne.

 

 

Forudsætningerne i dette skema kan ændres både for så vidt angår fordelingsprocenter, individiduelle udgangsbeløb, værdistigning, pludselig værditilvækst og meget mere, således at konsekvenserne af beslutningen kan overvejes nøje.

 

Begge parters ønsker og behov indgår herefter i ægtepagtens formulering.

 

 

Tilbage til toppen