Gå til Danske Advokaters hjememside
Tilbage til forsiden
Klik her for at printe
Klik her for at se sitemappet
Klik her for at se kort over hvor vi ligger

Advokatfirmaet
Lov & Landbrug,
Ole Laursen
Strandparken 25 1. th
Postbox 473
8100 Århus C
Tlf.: 6311 1773
 
Ole Laursen

Om Boligkøbet


Ved køb af bolig, sommerhus eller ejerlejlighed har de fleste mennesker behov for at drøfte deres overvejelser med egne rådgivere, der ikke har andre interesser at varetage end købers.
 
Alle handelens dokumenter gennemgås og eventuelle åbentstående tvivlsspørgsmål afklares.
 
Konsekvenser af oplysninger i tilstandsrapporter vurderes.
 
ET GODT RÅD er, at man altid gør den underskrevne købsaftale betinget af godkendelse i sin helhed hos ens advokat, og at man kræver, at sælger underskriver umiddelbart efter en selv, således at man ikke risikerer, at ejendommen sælges til anden side dagen efter, at man har underskrevet købsaftalen.
 
Det kan koste lidt ekstra, at have sin helt egen fortrolige og engagerede rådgiver til at bistå sig fremfor alene at søge råd hos pengeinstitutter, der har egne interesser at varetage eller hos mægler, der er engageret af sælger.
 
Køber man EJERLEJLIGHEDER er der stort behov for at få vurderet og gennemgået regnskaber for og beslutninger truffet i ejerforeninger og for at kende hovedejendommens aktuelle vedligeholdelsesstandard.
 
KØBER FLERE SAMMEN er der som regel behov for drøftelse af indhold af en enkel samejekontrakt og testamente samt gensidige livsfor-sikringer.
 

OMKOSTNINGERNE RELATERER SIG IKKE TIL SKØDESKRIVNING, MEN TIL TRYGHED.

 
Skødeudarbejdelse sker nu udelukkende som en elekrtonisk registrering af ejerskiftet og er et ekspeditionsmæssigt rutinearbejde, der ikke koster alverden isolret set.
 
 

Se også:

 
 
 
 
 

 

Om Boligsalget


Når man beslutter sig for salg af sin bolig skal man vurdere hvilken køberkategori, man vil henvende sig til, herunder om ens ejendom har særlige herligheder, der skal værnes om. 
 
Herlighederne kan eksempelvis være en særlig natur eller ejendommens kulturhistorie.
 
Herefter må man søge at finde den rigtige pris i forhold til målgruppen.
 
Som advokat vil jeg meget sjældent være i stand til at sælge en bolig, men har køber og sælger fundet hinanden bistår jeg gerne sælger med handelens gennemførelse, når der er udfærdiget tilstandsrapport og udfærdiget erklæring om betaling af den halve ejerskifteforsikrings-præmie.
 
Skødet kan jeg ikke udarbejde, da køber også her bør have sin egen rådgiver. 
 
For mange sælgere kan det være en fordel at drøfte salget og valg af mægler med egen advokat, inden kommissionsaftale med mægler underskrives.
 
Likviditetsmæssigt kan der ligeledes være store fordele ved at benytte egen advokat i handelen, da det herved kan sikres, at købesummen er til ens disposition på overtagelsesdagen i stedet for - som det hyppigt ses - at denne er deponeret i uge- eller månedsvis.
 
 

 

Om Skødeskrivning


Før den elektroniske tinglysning blev indført, var skødet for mange det vigtigste dokument i en handel.
 
Efter indførelsen af den elektroniske tinglysning er skødet alene en ganske kortfattet besked til kommunale myndigheder og tingbog om, at der er sket et ejerskifte.
 
Selve det grundlag ejerskiftet er sket på, er nu selve købsaftalen, og det er derfor for begge parter uhyre vigtigt, at aftalen har et forbehold om, at denne i sin helhed skal kunne godkendes af købers og sælgers advokat før den er bindende for parterne.
 
Har den ikke et sådant indhold, er alt i aftalen bindende for en, selvom man ikke har drøftet indholdet med egen uafhængig rådgiver.
 
Som rådgiver har man til opgave at sikre og bekræfte, at den aftale, der er indgået er fyldestgørende på alle måder og dermed en god og glædelig aftale. 
 
Det er ikke opgaven at skabe problemer, men at sikre, at sådanne ikke opstår efterfølgende.
 
Når dette er sikret er det i virkeligheden ganske ligegyldigt, hvem der tager sig af den regsitrering, siom den elektronbiske tinglysning er udtryk for.