FORMUEFÆLLESSKAB

Når to mennesker gifter sig, vil de automatisk have formuefællesskab hvis de ikke gennem en ægtepagt, der skal tinglyses, aftaler noget andet.


Formuefællesskab kaldes også lidt misvisende for fælleseje.


Når jeg skriver misvisende er det fordi, man ikke i kraft af ægteskabet kommer til at eje hinandens ting i fællesskab.


Uanset om man er gift eller ugift har man stadig det, der hedder særråden og særhæften, hvilket betyder, at mit er mit og dit er dit.


Man råder således helt selvstændigt over sine egne ting, som man kan sælge, give væk og pantsætte som man har lyst til. Dette er særråden.


ærhæften betyder, at man i forhold til sine kreditorer selv - og kun selv - hæfter for de gældsforpligtelser man har, og ens kreditorer kan ikke kræve at ens ægtefælle har pligt til at betale ens gæld, hvis man ikke selv kan eller vil.


To ægtefæller kan - som eksempelvis to søskende eller to papirløse - eje indbo, biler eller deres bolig i fællesskab, men fællesejerskabet kræver, at begge står på skødet eller på kvitteringen for det, der er købt. Et sådant fælles ejerskab kaldes sameje.


Et sameje kan være lige, altså fifty / fifty eller skævt, alt efter parternes aftale.


Om fælleseje

Fælleseje – eller som det helt korrekt hedder Formuefællesskab - betyder udelukkende, at man skal dele den positive formue, hver især har, ved separation og skilsmisse.


Dette ses i boksen nedenfor og til venstre.

 


Som det gerne skulle ses, vil begge parter efter en skilsmisse få lige store dele af hinandens formue med sig, og dermed eje det samme i kroner og øre.


Har en af ægtefællerne negativ formue, skal den anden aflevere ½-delen af sin positive formue.


Ovenfor i boksen til højre ses det, at den ene med den grønne formue må aflevere halvdelen heraf til den anden, hvis formue er negativ - selv efter at den anden har modtaget halvdelen af den enes formue. Den anden beholder og må selv klare hele sin gæld.


Ovenstående delingsregler gælder også ved dødsfald, hvis der IKKE er lavet ægtepagt med særeje for den "rige"


Ved død skal begge ægtefællers formue opgøres og deles mellem længstlevende og førstafdødes bo/arvinger.


Uanset om man har fælleseje eller særeje, hæfter man ikke for hinandens gæld, medmindre man har lovet andre, at man vil betale den andens gæld.


Dog kan man altid komme til at hæfte for hinandens personlige skattegæld, herunder skat af genvundne afskrivninger og ejendomsavance.


Fællesejedeling

Et ægtepar med fælleseje deler, når et ægteskab opløses ved separation eller skilsmisse deres positive nettoformuer ligeligt med hinanden.


Dette kan være uhyre belastende i erhvervsforhold.


Ved død deles formuen først i 2 lige store dele, hvoraf afdødes del skiftes og fordeles som anført i arveloven, hvis ikke der er lavet testamente.


Også dette kan være uhyre belastende i erhvervsforhold.


I graf 2 viser billedet øverst til venstre, hvordan de 2 ægtefællers formue er ejet af de to ægtefæller lige efter, at de har giftet sig. Tallene er de samme i alle graferne.


Tryk her for at se Graf 2: Ægtepar med fælleseje


Billedet øverst til højre viser hvordan formuen deles ved separation og skilsmisse.


Billederne i midten viser, at halvdelen af den samlede formue skal skiftes ved dødsfald, medens den andel halvdel er længstlevendes del (boslod) af det samlede fællesbo.


Billederne nederst viser fordelingen af formuen ved død.


Nederst til venstre har man intet testamente, det har man i billedet nederst til højre.

 

 

Tilbage til toppen

Sitemap
Navigation:  Familie  »  Bodeling
Familieforhold
Erhvervsforhold
Til forside
Print
Danske Advokater
Boligforhold
Lov og Landbrug
Advokat Ole Laursen  Strandparken 25   8000 Århus C   Tlf. 63 11 17 73   Mobil. 23 70 77 73   lovland@1773.dk