Gå til Danske Advokaters hjememside
Tilbage til forsiden
Klik her for at printe
Klik her for at se sitemappet
Klik her for at se kort over hvor vi ligger

Advokatfirmaet
Lov & Landbrug,
Ole Laursen
Strandparken 25 1. th
Postbox 473
8100 Århus C
Tlf.: 6311 1773
 
Ole Laursen

Om Gaver

GAVER gives ofte med det formål at nedbringe arveafgiften, og man kan årligt - hvis man har penge til det - give hvert af sine børn en gave på små kr. 60.000, uden at der skal betale gaveafgift.
 
Et ægtepar kan således teoretisk give hvert af deres børn kr. 120.000,- men i praksis skal de begge hver især råde over de midler, de vil forære væk - og oftest er det i praksis kun den ene af to ægtefælle, der er ejer af familiens midler.
 
Ægtefæller kan give hinanden gaver uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.
 
Når dette er gjort kan de begge give børnene gaver som anført ovenfor.
 
Gaver mellem ægtefæller er især aktuelle, hvis der er særbørn eller ønsker om at gennemføre det billigste generationsskifte. 
 
Selvom et ægtepar har fælleseje, har de hver især egne aktiver og egne gældsposter. De kan derfor ikke råde over hinandens værdier uden at have fået dem overdraget på en eller anden vis - f. eks. som gave.
 
 

Se også længere nede på denne side:

 
 
 
 

 

Om afgiftsbesparelser

En gave gives traditionelt som en gave på eksempelvis kr. 500.000,- der skal afgiftsberegnes med modtager som den, der betaler afgiften.
 
Denne gave udløser før bundfrafrag en afgift på kr. 75.000,- og til modtager er der kr. 425.000,- tilbage.
 
Hvis man i stedet giver en gave FRI FOR AFGIFT på kr. 425.000,- vil afgiften før bundfradrag kun være på kr. 63.750,- og der er sparet kr. 11.250,- som kan bruges til andre formål.
 
Hvis to ægtefæller hver kan give en gave fri for afgift på kr. 212.500,- bliver besparelsen på grund af budfradrgene endnu større.
 
Derfor er det, når og hvis man kan give store gaver, vigtigt at få den rette rådgivning om mulighederne for afgiftsbesparelse.
 
 

 

Om Arv

Arv er et begreb, der får betydning hver gang et meneske dør.
 
Det afdøde efterlader sig, tifalder, når al gæld er betalt, den efterlevende ægtefælle og afdødes børn.
 
I et testamente kan man næsten helt frit angive, hvordan man ønsker sin formue fordelt, når man er død.
 
Uskiftet bo er alene muligt med fællesbørn.
 
Længstlevende og arvinger hæfter IKKE for afdødes gæld, hvis denne er større end aktivernes værdi.
 
Ens børn har IKKE krav på at man efterlader noget som helst til dem, men har man ved sin død formue, skal børnene som tvangsarv dele 1/8 af afdødes del af den efterladte formue.
 
 

 

Om afgiftsbesparelse via velgørenhed

De beløb, man eventuelt ønsker at skænke til almennyttige formål, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Dansk Blindesamfund, og lignende samt til Lions. Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse eller andre lignede organisationer kan gives helt afgiftsfrit.
 
Hvis man vil betænke de pågældende i sit testamente, vil det være en fordel, at man gør de pågældende til universalarving således:
 
Man kan eksempelvis beslutte, at ens børn tilsammen skal arve 82 % af ens efterladte formue fri for afgift, og den velgørende institution resten.
 
Konsekvenser er for hver milion, man efterlader sig følgende:
 
Efterladt formue kr. 1.000.000,-
Til deling mellem børnene  kr. 820.000,- fri for afgift
Afgift heraf kr. 123.000,-
Til Velgørenhed kr. 57.000,-
 
Hvis man havde ladet børnene arve alt på traditionel vis ville regnestykket være således:
Børnene arver og deler kr. 1.000.000,-
Boafgift heraf kr. 150.000,-
 
Netto til børnene til deling kr. 850.000,-
 
Det har sålkedes "kun" kostet børnene kr. 30.000,- at den velgørende institution får kr. 57.000,-
 
Der er i ovenstående ikke taget hensyn til de beregningsmæssige bundfradrag, der gør fordelen lidt større for den velgørende institution for så vidt angår den første million, der er i boet.