Gå til Danske Advokaters hjememside
Tilbage til forsiden
Klik her for at printe
Klik her for at se sitemappet
Klik her for at se kort over hvor vi ligger

Advokatfirmaet
Lov & Landbrug,
Ole Laursen
Strandparken 25 1. th
Postbox 473
8100 Århus C
Tlf.: 6311 1773
 
Ole Laursen

Hvad er et testamente?

Et testamente er et dokument, hvor man oplyser, hvordan man ønsker ens aktiver - bortset fra livsforsikringssummer - fordelt, når man er død.
 
Man kan nu helt frit testamentere over indtil 75 % af sin formue til hvem man vil, herunder forlods til ægtefælle eller et af ens børn.
Testamenter – og ændringer heri - bør underskrives på et dommerkontor (for notaren). 
 

ÆNDRINGER ER NØDVENDIGE

 
Et testamente kan og skal sikkert ændres med jævne mellemrum, og bestemmelserne skal passe sammen med de (livs)forsikringsordninger man har.
 

RÅDGIVNING

 
Omkring testamenter kræver
  1. Tillid
  2. Åbenhed
  3. Tid
  4. Konsekvensberegninger
 
da teksten i testamenter alt for ofte fører til andre resultater, end dem, man forventede.

 

Det må derfor anses for vigtigt, at konsekvenserne af de skrevne ord er oplyst gennem regneeksempler.

 

De midler, der kommer til udbetaling i medfør af forsikringer er ikke på nogen måde omfattet af testamentet, medmindre dette er klart bestemt i testamentet og meddelt til de respektive forsikringsselskaber.

 
 

Se også lænere nede på denne side:

 
 
 
 
 

 

Hvem har brug for et testamente?

  • Papirløst samlevende, da disse stadig kun arver hinanden, når dette er bestemt i et testamente.
  • Yngre erhvervsdrivende med umyndige børn.
  • Ægtefæller, der gerne vil give længstlevende størst mulig økonomisk frihed som enke / enkemand.
  • De fleste ugifte voksne personer.
  • Ethvert par, der ikke (mere) har børn.
  • Personer, der som led i et generationsskifte må "begunstige" et af ens børn.
  • Ægtefæller, der har børn fra tidligere forhold.
 
 

 

Enliges tetamente

Når en ugift person dør uden at efterlade sig børn, tilfalder arven afdødes forældre og / eller søskende, hvis en af forældrene er døde, medmindre andet er bestemt i et testamente.
 
I testamentet kan man helt frit bestemme, hvordan man ønsker sin efterladet formue fordelt, og disse ønsker kan, hvis de er rigtigt formuleret, gennemføres uden at man skal betale mere end højest nødvendigt i afgift.
 
Den afgift, der skal betales, når fandre familiemedlemmer end forældre arver, er ganske høj, nemlig på 36,25 %. Om afgiftsformindskelse henviser jeg til afsnittet  om afgiftsbesparelser via velgørenhed.
 
Tryk her for at komme til dette afsnit.
 
 

 

Papirløses testamente

For ugifte ( papirløse ) er det ganske uhyggeligt, hvis den formuende af to papirløse dør som den første.
 
Afdødes arvinger er udelukkende, når der ikke er lavet et testamente, afdødes børn – eller hvis afdøde er barnløs - afdødes forældre / søskende.
 
Der skal altid betales afgift med mindst 15 % af de beløb, papirløse arver efter hinanden, uanset hvor længe, man har boet sammen og også selvom man har børn sammen.
 
Tryk her for at se Graf 1: Papirløst par uden testamente
 
I Graf 1 viser billedet nederst til højre, hvor lidt der er til længst-levende i et papirløst forhold, når det er den med de mange penge, der dør først.
 
Nederst til venstre er det vist, hvor mange værdier der er til længst-levende, når førsteafdøde ikke efterlader sig mange værdier. 
 
Har førstafdøde børn fra et tidligere forhold arver de således ikke ret meget, af det, man måske har betragtet som en fælles formue.
 

KUN NÅR der er lavet testamente, arver man som papirløse hinanden.

 
Konsekvenserne af død, når der er lavet testamente, er vist i graf 1T.
 
Tryk her for at se Graf 1T: Papirløst par med testamente
Værdierne, der er brugt, er de samme som i graf 1 og alle øvrige grafer. 
 
Likviditeten bliver bl.a. på grund af afgifterne hårdt belastet hos dem, der har indrettet sig papirløst og med fælles økonomi i dagligdagen.
 
Se udregningerne i teksten under graferne.
 
Forsikringssummer indgår ikke i udregninger om hvordan boets midler kan fordeles, da summerne tilfalder den begunstigede udenom boet.
 
 

 

Ægtepars testamente

Når en af 2 ægtefæller dør, er det oftest hensigtsmæssigt at skifte med det samme, da livsforsikringssummer så ikke skal deles med børnene.
 
De beløb, der skal skiftes er størrelsesmæssigt forskellige alt efter om der er fælleseje eller særeje af en art.
 
Se mere herom i graferne 2, 3, 4 og 5.
 
Forsikringssummer indgår ikke i udregninger om hvordan boets midler kan fordeles, da forsikringssummerne normalt tilfalder længstlevende udenom boet. 
 
Udregningerne i graf 2 har følgende forudsætninger:
Der er tale om et gift par.
Børnene er umyndige og kan ikke hjælpe med et arveafkald.
Uskiftet bo bør undgås bl.a. på grund af risikoen for tab ved fortsat virksomhedsdrift.
 
Som det ses af det nederste billede til højre i graf 2 kan længstlevende nu råde over 15/16 af den samlede formue, når der er lavet testamente, og der skiftes et formuefællesskab.
 
Skiftes der kun særejemidler, kan længstlevende overtge 7/8 dele af særejet, der skiftes, hvis man i et testamente har begunstiget længstlevende mest muligt. Herudover beholder længstlevende hele sit særeje.