Et testamente er et dokument, hvori man oplyser, hvordan man ønsker sine aktiver - bortset fra livsforsikringssummer - fordelt, når man er død.
Ægtefæller har særlige skiftefordele, nemlig retten til at sidde i uskiftet bo og retten til at få et bo, hvor der ikke er nettoværdier for mere end 700.000,- kr. udlagt til længstlevende uden at der skal deles med førstafdødes børn.
Disse rettigheder kan ikke fratages længstlevende ved et testamente.
Testamenter – og ændringer heri - bør underskrives på et dommerkontor (for notaren).
Barnløse personer kan ved et testamente råde over alt, hvad de efterlader sig.
Gifte personer og personer, der har børn (eller børnebørn) kan ”kun” råde over 75 % af den formue, der skal skiftes, når de dør.
De sidste 25 % skal ægtefælle og børn have som tvangsarv.
Den formue, man kan disponere over i et testamente, er den formue, der skal skiftes - det vil for en gift person sige afdødes boslod og særeje.
Se meget mere om selve skiftet på siden ”skifte ved dødsfald”.
OM LIVSFORSIKRINGER OG TESTAMENTER
De midler, der efter et dødsfald udbetales som livsforsikringssummer med mere i medfør af forsikringer og pensionsaftaler, tilfalder altid afdødes nærmeste pårørende, det vil sige ægtefælle eller - ofte – en papirløs samlever, eller - hvis afdøde ikke havde sådanne - afdødes egne børn. Se nedenfor.
Personer, der har dine, mine og vore børn bør være ekstra opmærksomme på, hvad der skal ske med længstlevendes livsforsikringer i forbindelse med at de får deres testamente udarbejdet.
Når længstlevende dør, arver dennes børn det, der er tilbage af de forsikringssummer, der blev udbetalt efter førstafdødes død, OG alle længstlevendes forsikringer. Er dette rimeligt – eller rettere ønskeligt – set i forhold til førstafdødes børn ?
LANGT DE FLESTE TESTAMENTER LAVES, FORDI TO PERSONER ØNSKER AT SIKRE HINADEN BEDST MULIGT, NÅR DEN FØRSTE DØR.
BØRN MÅ DERFOR VENTE MED DERES ARV TIL DEN SIDSTE AF FORÆLDRENE ER DØDE – OG DE KAN IKKE KRÆVE, AT DER ER NOGET AT ARVE.