På denne side oplyser jeg dels i teksten her og dels i grafer konsekvenserne for et ægtepar af at oprette et testamente.
Dør en af to ægtefæller, før der er lavet testamente, vil afdødes børn komme til at arve 25 % af ægtefællernes samlede formue. Det er selvsagt meget likviditetskrævende for længstlevende.
Med et testamente kan man begrænse arven til 6,25 % af den samlede formue, og så er der ikke de store likviditetsproblemer for længstlevende.
Udover arv modtager længstlevende altid førstafdødes livsforsikringssummer direkte og helt udenom boet - og dette gælder også selvom parterne har særbørn.
Graf 2,1 DMV beskriver konsekvenserne af et testamente for et ægtepar, der har formuefællesskab eller skilsmissesæreje.
Delingen af formuen ved dødsfald er den samme for skilsmissesærejeformuer og det, der kaldes formuefællesskabsmidler – i fremtiden delingsformue.
Ægtefællerne har 5 børn i alt, nemlig 2 fællesbørn, 3 særbørn hos Adam og 1 særbarn hos Eva.
I grafen vises det i de to nederste rækker, hvordan en formue på 2 millioner kroner fordeles dels med og dels uden testamente, når den ene af de to ægtefæller dør som den første.
Som det ses af den nederste række i begge kolonner skal længstlevende alene af med 125.000,- kr. til fordeling mellem førstafdødes børn. Dette svarer til 6,25% af den samlede formue, og disse penge vil let kunne udredes af de forsikringssummer, der tilfalder længstlevende helt udenom boet.
Når længstlevende dør vil alt, hvad hun eller han efterlader sig kunne fordeles som vist i Graf 2,2 DMV på siden hvem har brug for. Formuen omfatter alt, hvad længstlevende fik at råde over efter førstafdøde incl. begge ægtefællers forsikringssummer.
Hvis man ikke pålægger længstlevende begrænsninger i råderetten over den formue længstlevende har til sin rådighed, når boet efter førstafdøde er skiftet, kan længstlevende frit bruge alt i levende lige, gifte sig igen og oprette et nyt testamente, hvor der disponeres over 75% af, hvad længstlevende efterlader sig til hvem og hvad som helst.
Det er sjældent, at længstlevende bruger denne frihed, men sker dette, vil førstafdødes børn ikke arve mere end de fik, da deres mor eller far døde som den første, og længstlevendes børn vil alene modtage deres tvangsarv på 25% af det, der er tilbage, når længstlevende dør.