Uanset om man er gift eller ugift, har man ALTID – ligesom papirløse - det, der hedder særråden og særhæften, hvilket betyder, at mit er mit og dit er dit.
Man har hver sin bodel, der ofte størrelsesmæssigt er meget forskellig.
Man råder i hverdagen helt selvstændigt over sine egne ting, som man kan sælge, give væk og pantsætte, som man har lyst til.
Dette er særråden – og det man råder over er ens bodel.
I grafen Forskellen til højre viser jeg øverst, hvordan ægtefæller med delingsformue ejer, råder over og skal dele deres formue, når deling bliver aktuel.
De råder som det ses øverst til højre over deres respektive bodele, der som det ses til venstre deles som 2 lige store boslodder
Nederst i grafen vises, at en SÆREJE betyder, at der ikke er bodele, der skal deles ved separation og skilsmisse. Man råder over og hæfter med hele sit særeje.
Særhæften betyder, at man i forhold til sine kreditorer selv - og kun selv - hæfter for de gældsforpligtelser man har, og ens kreditorer kan ikke kræve, at ens ægtefælle har pligt til at betale ens gæld, hvis man ikke selv kan eller vil betale.
Uanset om man har delingsformue eller særeje, hæfter man ikke for hinandens gæld, medmindre man har lovet andre, at man vil betale den andens gæld.
To ægtefæller kan - ligesom eksempelvis to søskende eller to papirløse - eje indbo, biler eller deres bolig i fællesskab, men fællesejerskabet kræver, at begge står på skødet eller på kvitteringen for det, der er købt. Et sådant fælles ejerskab kaldes sameje.
Et sameje kan være lige, altså fifty/fifty eller skæv, alt efter parternes aftale.