FORMUEFÆLLESSKAB

Et formuefællesskab (i daglig tale fælleseje) er modsætningen til særeje, og er det naturligste for rigtigt mange ægtepar.

​Som ægtefæller hæfter man aldrig for hinandens gæld, medmindre man har lovet andre at hæfte for det tilgodehavende, disse andre måtte have hos ens ægtefælle.

​ÆGTEFÆLLER DELER ALT LIGE VED SKILSMISSE

Når der er formuefællesskab i et ægteskab deler de to ægtefæller værdien af alt, hvad de ejer, lige, hvis de bliver separeret eller skilt.

​I grafen Forskellen på siden om Særråden og Særhæften viser jeg øverst, hvordan ægtefæller med formuefællesskab ejer, råder over og skal dele deres formue, når deling bliver aktuel.

De råder som det ses øverst til højre over deres respektive bodele, der som det ses til vesmtre deles som 2 lige store boslodder

​Nederst i grafen vises, at en SÆREJE betyder, at der ikke er bodele, der skal deles ved separation og skilsmisse. Særejeaftalen har ingen betydning for hvordan længstlevendes arver.

ÆGTEFÆLLER DELER MÅSKE ALT LIGE VED DØD

Når den ene af to ægtefæller, der har formuefællesskab - eller skilsmissesæreje - dør, deles alt, hvad de sammen ejer, som beskrevet på siden ”Ægtefælleskiftet

Hvis den ene ægtefælle har negativ formue, er denne ligedeling yderst kostbar for den anden. Se graf 2 på siden Ægtefælleskiftet og teksten nederst på siden.

Ægtefællerne burde her have haft særeje som anført på siden ”Kombinationssæreje”.

​HVORDAN DELES ARV OG GAVER?

Arv og gaver kan dog være gjort til særeje af arvelader/giver, og sådanne bestemmelser må respekteres - hvis særejemidlerne vel at mærke kan spores.

Har midlerne ikke været adskilt fra andre midler, er særejebeskyttelsen ophørt, da midlerne ikke kan spores.

HVAD GÆLDER FOR PAPIRLØSE?

Reglerne om formuefællesskab gælder ikke for papirløse par, se meget mere om disse på siderne om ”Papirløst samliv”.

Firma:

Advokat Ole Laursen, Aarhus og Tversted

CVR: 78804416

Kontaktinfo:

​Tlf.: ​23 70 77 73​

E-mail: ​ lovland@1773.dk