Papirløse par ARVER ALDRIG HINANDEN, hvis ikke de har oprettet et testamente, og dette gælder også, selvom de har børn sammen.
I et såkaldt udvidet samlevertestamente kan man give hinanden næsten samme rettigheder som gifte personer har med hensyn til arv, MEN der SKAL ALTID BETALES ARVEAFGIFT med mindst 15 % af det beløb, der arves.
I graf 1,1 til højre kan man øverst se, at papirløse ikke skal dele deres værdier, når de forlader hinanden, og at de heller ikke arver hinanden, før de har lavet et testamente - og når de så har lavet et testamente, skal de betale arveafgift. Parret har 2 fællesbørn og ingen særbørn.
Grafens midterste felter (Søjler) viser, at det kun er førstafdødes børn, der arver denne, når der ikke er lavet testamente. Det er ganske ligegyldigt om førstafdødes børn – som her – er fællesbørn eller særbørn.
De to nederste søjlerækker viser, hvad der kan gøres med et testamente, her i grafen er børnenes arv begrænset mest muligt til fordel for længstlevende.
Der er taget udgangspunkt i, at længstlevende har arvet mest muligt efter førstafdøde - og dette kan blive dyrt for førstafdødes særbørn, hvis der ikke er lavet et testamente, hvor det nøje er bestemt, hvad der skal ske, når den sidste af de to dør, og hvilken frihedsgrad længstlevende skal have resten af livet, se mere herom på siden Hvem dør først
NÅR DEN SIDSTE AF TO PAPIRLØSE DØR
I graf 1, når den sidste dør, på siden Sameje mellem papirløse er det vist, hvad der sker med længstlevendes formue, når denne dør som den sidste.
ADVARSEL:
Papirløse, der flytter sammen i en moden alder, og som har store særbørn skal passe meget på, når de får lavet et testamente, da det kan blive meget dyrt i arveafgift, at man indsætter hinandens særbørn som længstlevendes arvinger i det testamente, man gerne vil lave for at sikre hinanden bedst muligt efter den første død.
I bør gifte Jer, lave ægtepagt med særeje og et testamente, der sikrer førstafdøde, og lader alle børn dele længstlevendes formue og forsikringssummer i nærmere aftalt forhold.