Uanset hvor længe man som par har boet sammen uden at være blevet gift, vil man aldrig kunne opnå samme retsstilling som ægtefæller.
Papirløse deler ikke nogen del af hinandens formue ved samlivsophør, og de kan ikke på samme måde som ægtefæller få andel i hinandens formueforøgelse uden særlig aftale herom.
Det, man ejer i fællesskab, kan det være vanskeligt at dele rigtigt.
Derfor er det en god idé at lave aftaler, hvor man sikrer hinanden bedst muligt.
Alt for mange papirløse samlevende tror stadig, at de automatisk arver hinanden efter kort tids samliv, og
at de har fælles ejendomsret til alt, hvad de hver især ejer og har, navnlig hvis de også har børn sammen.
Begge opfattelser er helt forkerte – og det er fuldstændig ligegyldigt, om man har børn sammen eller ikke.
I et papirløst samliv arver man først hinanden, når man har oprettet et testamente – og det bør være et udvidet samlevertestamente.
Papirløse skal altid betale en arveafgift på mindst 15 % af alt, hvad de ifølge et samlevertestamente eller livsforsikringer modtager fra deres afdøde samlever.
Livsforsikringssummer tilfalder kun længstlevende af de papirløse, når de har børn sammen eller har boet sammen i mere end 2 år – og først i disse situationer falder boafgiften fra 36,25 % til 15 %.
HVAD MANGLER DE PAPIRLØSE?
De mangler i allerhøjeste grad en vielsesattest - og den behøver kun at koste en smuttur til Borgerservice.
Papirløst samlevende har stadig - hvis de vil hinanden det bedste - brug for utroligt mange papirer, såsom erklæringer om begunstigelse i forsikringer, samejeaftaler og - navnlig et testamente.
Børnene – eller afdødes forældre, hvis der ikke er børn - er de papirløses eneste arvinger, indtil der er lavet et testamente.
Se meget mere og mine grafer på siden om Papirløse og deres børns arveret
Graf 1 når den sidste dør, når den sidste dør, på siden Sameje mellem papirløse viser, hvad længstlevende, der har arvet mest muligt fra sin partner, kan råde over og hvordan, der kan disponeres over disse midler.
I grafens eksempel arver alle børn lige, og dette er måske ikke hensigtsmæssigt.
Parret har 2 fællesbørn og 3 særbørn i alt.
Fællesbørnene kan sagtens komme til at arve meget mere end særbørnene, hvis dette bestemmes i testamentet.