Hvis der er noget at arve, er det normalt ægtefæller og børn, der arver.
Er der ingen ægtefælle, er det alene afdødes børn, der arver.
Er der ingen børn, er det forældre eller søskende, der arver.
Papirløse er ikke arvinger før de har lavet et terstamente, uanset hvor længe man har været papirløs og uanset om man har børn eller er barnløse.
Er der ingen familie, er det staten, der arver.
Der er IKKE noget at arve, hvis afdødes gæld er større end værdien af aktiverne.
Der er heller ikke noget at arve, hvis afdødes formue, længstlevendes formue og værdien af livsforsikringer er på 700.000,- kr. eller derunder.
Det, en gift person efterlader sig som sin boslod og/eller sit særeje, når al gæld er betalt, formuen er over 700.000,- kr., og der ikke er lavet testamente, fordeles med halvdelen til den efterlevende ægtefælle og med den anden halvdel til deling mellem afdødes børn.
I et testamente kan det bestemmes, at arven skal fordeles på en anden måde, end den ovenfor nævnte.
Ægtefællens boslod indgår ikke i skiftet, men beholdes af ægtefællen.
Det samme gælder for livsforsikringer, der enten tilfalder længstlevende ægtefælle eller afdødes børn, hvis der ikke er en ægtefælle.
BOAFGIFT
Tidligere betalte alle, der arvede, en arveafgift.
Nu er arveafgiften erstattet af en boafgift, der beregnes således:
- Ægtefæller betaler ingen afgift
- Børn og forældre betaler 15 % i afgift
- Papirløse - testamente kræves - betaler 15 % i afgift, men først efter 2 års samliv
- Familie og fremmede samt papirløse, der er nyetablerede, betaler 36,25 % i afgift
- Velgørende organisationer betaler ingen afgift
Før afgiften kan beregnes rigtigt, skal der fratrækkes et bundfradrag, der er pristalsreguleret.