Arv er ikke noget, man har krav på.
Arv er en gave, og denne får man som arving oftest først, når begge ens forældre er døde.
Ingen har som børn eller voksne krav på, at deres forældre efterlader noget som helst til dem, men har forældrene efterladt en lidt større formue, har børnene ved skifte ret til 1/8 af den formue, der skiftes, når der er en efterlevende ægtefælle, og der er lavet et testamente.
Er ens forældre papirløse kan man ikke uden videre give afkald på sin arv til fordel for sin mor eller far – og det er noget rod, som der kun kunne være repareret på med et testamente.
Indbo har sjældent i arvemæssig sammenhæng en større økonomisk værdi.
Følelsesmæssigt er indbo alt for ofte årsag til uenighed i familien – og det er synd.
Er der ingen efterlevende ægtefælle, har børnene ret til at få 25% af formuen til deling mellem sig. Afdøde kan altid ved et testamente råde over 75 % af sin formue.
Denne ret til de 25 % kaldes retten til tvangsarv, og retten hertil eksisterer ikke ved, begravelsesudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo.
Det, der skiftes er alene afdødes boslod og / eller afdødes særeje, og altså ikke længstlevendes boslod og /eller særeje.
Livsforsikringssummer indgår normalt ikke i opgørelsen af værdier og dermed i skiftet, da disse enten tilfalder længstlevende ægtefælle eller, - hvis afdøde er enke eller enkemand - dennes børn direkte.
Før der er noget at fordele mellem ægtefælle og arvingerne, skal al afdødes gæld betales.
Er gælden større end aktivernes værdi behandles boet som gældsfragåelsesbo ved bobestyrer, og arvinger må, hvis de vil overtage nogle af afdødes aktiver, herunder indbo, betale herfor.
Er en af forældre blevet gift med en anden end ens mor eller far, er denne nye ægtefælle også blevet arving med mange rettigheder, se navnlig afsnittet om ægtefælleudlæg og hele mit afsnit om testamenter.