Dine, mine og vores børn​

Når to mennesker har børn fra tidligere forhold - og måske også børn sammen - er det uhyre følsomt og vanskeligt at forholde sig til, hvad der skal ske med de to voksnes formue, når en af dem dør.

Endnu vanskeligere er det at skulle tage stillig til, hvordan fordeling skal ske, når længstlevende dør.

Arvelovens regler siger, at børn ”kun” arver deres biologiske forældre. Der skal et testamente til, hvis de også skal arve sted- / papforældre.

Når man har dine, mine og vore børn, kan det godt tænkes, at man bør sikre fællesbørn en større arv til sidst end den arv særbørn totalt set vil få.

Særbørnene vil normalt have en anden forælder, som de arver.

Dette har fællesbørnene ikke.

Disse vanskeligheder er de samme, uanset om man har giftet sig i det nye forhold, eller om man er papirløs.

Se meget mere om de nødvendige overvejelser, man bør gøre sig på siden:

Hvem dør først?

I Graf 2,2 DMV til højre, er det vist, hvordan længstlevende kan sikre alle parrets sammenbragte 6 børn samme arv, hvis man ønsker dette.

Længstlevende har arvet næsten alt, hvad førstafdøde efterlod sig.

Længstlevende har fået mange forsikringssummer udbetalt efter førstafdøde

De forsikringssummer, der udbetales som følge af længstlevendes død fordeles i grafen ligeligt mellem 6 børn i alt, nemlig førstafdødes 1 eller 3 særbørn, parrets 2 fællesbørn og længstlevendes 3 eller 1 særbørn.

Hvis ikke dette sidste meddeles forsikringsselskaberne går forsikringssummerne alene til længstlevendes 3 eller 5 børn børn.

Nogle - arvinger især - finder det ganske urimeligt, at deres arv i første omgang begrænses – og at de tilmed skal dele med papsøskende.

Dette synspunkt forstår jeg ganske enkelt ikke.

Arv er ikke noget man som børn har krav på, men derimod en gave, som man kan få, når tid er hertil, og hvis der er noget tilbage.

Firma:

Advokat Ole Laursen, Aarhus og Tversted

CVR: 78804416

Kontaktinfo:

​Tlf.: ​23 70 77 73​

E-mail: ​ lovland@1773.dk