Brøkdelssæreje eller aftrapningssæreje giver muligheder for at begrænse nogle af de ulemper, der kan være ved ovennævnte særejetyper.
Ulemperne ved skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje består først og fremmest i, at værditilvækst, som begge på forskellig vis bidrager til, ikke deles mellem parterne ved separation og skilsmisse.
Kompensation kan gives ved, at man opretter et såkaldt brøkdelssæreje, hvor man bestemmer, at en bestemt brøk af den ene parts eller begge parters formue skal være fælleseje og resten særeje.
HVORDAN BEREGNES ET BRØKDELSSÆREJE?
Ved brøkdelssæreje kan man i stedet for brøkdele – eksempelvis 2/3 - operere med procenter, der kan nedtrappes over en årrække fra eksempelvis 100 til 60.
Herved sikres, at den opsparing begge bidrager til på hver sin måde kan fordeles efter regler, der set med begge parters øjne er fleksible og rimelige.
I graf 6,1 til højre er særejebrøken på 80 %.
Værdierne er højere end de, der er brugt i mange af mine andre grafer, hvorfor der ikke direkte sammenlignelighed mellem disse.
I grafen er Adams særeje blevet reduceret med 20 % fra oprindeligt 4 millioner til 3,2 millioner kroner.
Evas særeje på oprindeligt 400.000,- kr. er der ikke ændret på.
I forbindelse med separation eller skilsmisse ville Eva få 400.000,- kr. mere med sig og hun ville skulle af med mindre til Adams børn, hvis han døde først.
Adam skal til gengæld for, at 20 % af hans særeje er blevet fællesejemidler af med en smule mere til Evas børn, hvis hun dør først.
Når Adam dør som den sidste kan han i et testamente bestemme, at Evas 2 særbørn også skal arve ham, fordi de ikke fik ret meget, da deres mor døde.
Dette vises bl.a. i Graf 3,2 DMV, hvor alle børn - også når der er dine, mine og vore børn – vil blive ligestillet arvemæssigt set, når længstlevende engang dør.