Det har:
- Papirløst samlevende, da disse stadig kun arver hinanden, når dette er bestemt i et testamente
- Ægtefæller, der gerne vil give længstlevende størst mulig økonomisk frihed som enke/enkemand
- Ægtefæller eller papirløse, der har børn fra tidligere forhold, fordi ingen ved, hvem af de to, der dør først
- Ethvert par, der ikke (mere) har børn eller børnebørn (livsarvinger)
- Yngre erhvervsdrivende med umyndige børn, hvis længstlevende skal af med mindst muligt til førstafdødes børn
- Personer, der som led i et generationsskifte må "begunstige" et af ens børn, fordi begunstigelse kræver særlige overvejelser
- De fleste ugifte voksne personer, fordi de ikke har livsarvinger
Livsforsikringssummer, der udbetales ved et dødsfald, kan man ikke umiddelbart testamentere over.
Disse tilfalder helt automatisk længstlevende ægtefælle / papirløse samlever, når den første i et parforhold med børn dør.
Når den sidste i parforholdet dør, tilfalder forsikringerne kun længstlevendes egne børn, hvis afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle.
Personer, der har dine, mine og vore børn bør være ekstra opmærksomme på, hvad der skal ske med længstlevendes livsforsikringer i forbindelse med at de får deres testamente udarbejdet.
I Graf 2,2 DMV er det vist, hvordan de midler, længstlevende har haft at råde over, kan fordeles mellem alle parrets 6 børn ved længstlevendes død. Her arver alle 6 børn lige, men andet kunne være besluttet i et testamente.
Adam og Eva havde 2 fællesbørn, Eva havde 1 særbarn, Adam havde 3 særbørn.
Længstlevende har i levende kunnet rådede over mest muligt af det førstafdøde og længstlevende sammen har sparet op og over forsikringssummerne, der kom til udbetaling, da førstafdøde døde.
Af grafen fremgår det, at længstlevende har sørget for, at dennes livsforsikringer blev udbetalt til boet efter længstlevende, således at også disse kunne fordeles ligeligt mellem alle børn.
Det er bestemt ikke alle børn, der synes, at dette er rimeligt eller retfærdigt.