Enhver ægtepagt skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses digitalt, for at være gyldig mellem parterne.
Særejets indhold er nøje beskrevet i denne ægtepagt, der ofte oprettes før man gifter sig.
Ægtepagten kan også oprettes efter at man er blevet gift, og den kan altid ændres. Alle ændringer kræver tinglysning for at være gyldige.
SÆREJEETABLERING VED ARV ELLER GAVE
En anden måde særeje kan etableres på, er ved at forældre i deres testamente eller i forbindelse med overdragelse af aktiver, bestemmer, at det overdragne skal være modtagers særeje.
Sådanne beslutninger er i virkeligheden ikke meget værd, hvis børnene – og måske navnlig svigerbørn – ønsker noget andet.
Derfor bør børnene og deres ægtefæller selv oprette en ægtepagt, da den tvungne form for særeje senere i livet kan give mange problemer. Se mere om disse på sider ”gaver” og "er arv fælleseje".
Hvis man har arvet, før man bliver gift (igen) er det vigtigt, at ens (nye) ægtefælle har viden om, hvad der er særeje, og hvad der hører til formuefællesskabet, da den kommende ægtefælle som oftest vil antage, at alt, hvad man hver især ejer, når man ”slår pjalterne sammen”, hører til formuefællesskabet.
PAPIRLØSE OG SÆREJE
Papirløse par behøver ikke bekymre sig om ovenstående, da de aldrig vil have krav på dele af hinandens aktiver. De har, om man så må sige altid særeje, lige indtil de gifter sig – og her bør de overveje, om de vil oprette en ægtepagt og fortsat have særeje eller om de nu vil dele deres midler, hvis de senere skulle blive separeret eller skilt
BÅDE ÆGTEPAGT OG TESTAMENTE ?
Når man har lavet sin ægtepagt, bør man af hensyn til længstlevende, også lave et testamente.
I dette testamente kan man bestemme flere detaljer om, hvorvidt det er ens ægtefælle, eller et eller flere af ens børn, der skal begunstiges mest muligt efter ens død – og hvad der skal ske med formuen, når længstlevende dør.
Se eksempelvis Graf 4,1 på siden Det fuldstændige særeje samt Graf 6,2 på siden Brøkdelssærejet