For barnløse ægtepar gælder næsten samme regler arvemæssigt set som for enlige. Når den første af to barnløse ægtefæller dør, arver den anden ægtefælle alt. Herefter deles efter reglerne for enlige.
En enlig er her defineret som en voksen person uden livsarvinger, og denne enlige kan uden begrænsninger råde over hele sin formue med et testamente.
Har personen ikke oprettet et testamente, tilfalder arven afdødes forældre og/eller søskende.
Arven efter en enke eller en enkemand, der dør barnløs og uden at have oprettet et testamente, fordeles mellem førstafdødes familie på den ene side og enkens / enkemandens familie på den anden side. Der eer 50 % til deling mellem hver gren.
I testamentet kan man helt frit bestemme, hvordan man ønsker sin efterladte formue fordelt, og disse ønsker kan, hvis de er rigtigt formuleret, gennemføres uden at man skal betale mere end højest nødvendigt i afgift.
Den afgift, der skal betales, når andre familiemedlemmer end forældre arver, er ganske høj, nemlig på 36,25 %.
Om afgiftsformindskelse henviser jeg til afsnittet om afgiftsbesparelser via velgørenhed.
I Graf 00 til højre på denne side viser jeg øverst hvor stor en formue Adam efterlader sig.
Øverst er det oplyst, at Adam havde en formue på 2,6 millioner incl. forsikringer
I Grafens venstre ½-del er han enkemand og både hans forældre og svigerforældre levede, ville de, når der ikke var lavet testamente dele disse 2,6 millioner og de skulle af med en boafgift på 350.000,- kr.
Nedenunder har han lavet testamente til fordel for søskende eller deres børn.
Afgiften er på 36,25 % eller 843.500,- kr.
Kun hvis han som vist nederst indsætter en velgørende institution som residualarving kan afgiften formindskes væsentligt, se også grafen på siden 2,4,2 Velgørenhed giver glæde.
Til højre i grafen har Adam altid været ugift. Hans forældre er døde, søskende eller deres børn er eneste arvinger. Afgiften er høj. Afgiften kan kun formindskes, hvis der indsættes en velgørende residualarving.