Ingen af os ved noget som helst om, hvem af os, der dør først
Når en person dør, kan der opstå konflikten mellem afdødes børn på den ene side og længstlevende ægtefælle/papirløse samlever.
Disse konflikter er endnu mere nærliggende, når længstlevende står overfor dine, mine og vore børn.
Man må som voksen overveje - og det kan være noget svært uden gode drøftelser med rådgivere - og træffe beslutninger om bl.a. følgende :
- Skal længstlevende arve mest muligt efter førstafdøde eller
- Skal førstafdødes børn arve mest muligt
- Skal længstlevende egne børn til sin tid arve mest muligt - udover livsforsikringer – eller
- Skal førstafdødes børn til sin tid arve noget fra længstlevende, fordi længstlevende har arvet mest muligt
- Må længstlevende ”bruge løs” af det, der med et misvisende udtryk er ”arvet fra børnene”
- Skal mine egne børn og vore fællesbørn arve lige meget efter mig eller
- Skal vore fællesbørn arve mere end mine egne og dine børn eller
- Skal alle vore børn arve lige meget, når vi begge er døde
- Skal alle vore børn derfor vente med deres arv, til vi begge er døde (Dette kræver arveafkald, der ikke kan gives af umyndige)?
Når beslutningerne er taget, bør man informere sine børn herom, således at de ikke skal overraskes over - et for dem ubehageligt - testamente lige efter at de har mistet deres mor eller far.
Da teksten i mange testamenter alt for ofte fører til andre resultater end de, man forventede, da man lavede testamentet, kræver rådgivning omkring dettes formulering tillid, åbenhed, tid og - måske navnlig – konsekvensberegninger.
Mine grafer er opbygget således at jeg relativt hurtigt kan lave Jeres helt individuelle konsekvensberegninger, når blot jeg ved lidt om Jeres formueforhold og nøjagtigt hvor mange børn I har.
I Graf 3,2 til højre, er det vist, hvordan en formue på 2 millioner og - når længstlevende dør -, forsikringssummer på sammenlagt 1,1 million kroner kan fordeles. Adam og Eva har sammen 2 børn, Eva har 1 særbarn og Adam har 3.
Eva har som det ses nederst til venstre valgt at testamentere mest muligt til sit særbarn. Hun kunne også have valgt en hvilken som helst anden modtager.
Adam har som det ses nederst til højre valgt, at alle 6 børn skal arve lige meget, og han kunne have gjort præcis som Eva, hvis han ønskede dette.